Det er normalt, at PC Health Advisor får resultat ved hver scanning. Her er nogle af årsagerne til resultaterne i de enkelte kategorier:

Filer med personlige oplysninger:

Computeren følger hele tiden dine aktiviteter og gemmer disse oplysninger i cache, midlertidige netværksfiler og andre steder. Ved scanning efter filer med personlige oplysninger i PC Health Advisor fjernes disse data, men operativsystemet opretter automatisk nogle af dem igen. Ved genoprettelsen tilsidesættes de af de data, du senest gemte. Når computeren genstartes slettes de gamle filer, og nye versioner minus dine personlige oplysninger oprettes.

Aktive processer:

Aktive processer er en del af de programmer, der aktuelt kører på computeren. I dette områder søges der ved scanningen efter eventuelle malwareprocesser, som deaktiveres. Lovlige programmer, der aktuelt er i gang, vises også på listen. Hvis du f.eks. har et antivirusprogram, der beskytter din computer, vises dets processer ved en scanning efter aktive processer. Der kører altid processer på computeren, så PC Health Advisor vil altid finde resultater i denne kategori.

Startelementer:

Det er programmer, som er angivet til at starte, når computeren startes. Hvis du har programmer, der er indstillet til at starte, når computeren starter, må du regne med at finde dem i denne kategori. F.eks. indlæses dit antivirusprogram sandsynligvis, når computeren tændes. I det tilfælde vises antivirusprogrammet i alle scanninger efter startelementer med PC Health Advisor.